Harmonilære H 1

Her bliver du ført grundigt ind i musikkens teori af Finn Høffding. Se om alle kapitlerne her Læs om bogen indhold herunder. En bog der fører dig grundigt ind musikkens teori. Indhold I Til A-delens kapitel 1 Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvslutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. II Til A-delens kapitel 2 Ornamentale toner. Firestemmige udsættelse. III Til A-delens kapitel 3 Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schultz' »Lieder im Volkston«. IV Til A-delens kapitel 4 Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. V Til A-delens kapitel 5 Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Foreløbigt om dominant-kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Moldominanten i mol. VI Til A-delens kapitel 6 Udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. VII Til A-delens kapitel 7 Spændingsdissonerede akkorder. Dominantseptim-akkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. VIII Til A-delens kapitel 8 Betoningsdissonerede akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominant-kvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendingskvartsekstakkord. Forudholdets opløsning i modsætning til spændingsdissonansens udløsning. Dobbelt og tredobbelt forudhold for subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. IX Til A-delens kapitel 9 Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten, dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. X Til A-delens kapitel 10 Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. XI Til A-delens kapitel 11 Oversigt over kedencer og vendinger med hidtil gennemgående akkorder.4-taktsperioder til transponering. XII Til A-delens kapitel 12 Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. XIII Til A-delens kapitel 13 Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. XIV Til A-delens kapitel 14 Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonica-forlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Rekapitulation. XV Til A-delens kapitel 15 Subdominantparalle1 i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. XVI Til A-delens kapitel 16 Mere om modulation til nærtbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Nærtbeslægtede tonearter. XVII Til A-delens kapitel 17 Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur. XVIII Til A-delens kapitel 18 Dursubdominant i mol og den melodiske molkadence. XIX Til A-delens kapitel 19 Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord, altereret dominant-dominant. Kadencer, vendinger og en-harmoniske modulationer, beregnet til transponering. Se A-del side 220. XX Til A-delens kapitel 20 (Epilog) Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. (Findes kun i A-delen). Se også bogen Harmonilære A1 som forhandles her på siden. Af Finn Høffding