26 resultat (0,17321 sekunder)

Märke

Butik

Pris (EUR)

Nollställ filter

Produkter
Från
Butiker

Toner Fra Filmen (1932-2002)

Ord Og Toner Af Linda Lehun

Spil Bare Løs 1 - Keyboard

Spring Ud I Musikken 3

Spring Ud I Musikken 2

Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem: Havgus Og Krymmel

Min Blokfløjtebog 2

Spring Ud I Musikken 1

Erling Lindgren: 10 Forårssange +1 (SATB)

Per Nørgård: Cantica (Score and part)

Per Nørgård: Cantica (Score and part)

Programme Note CANTICA for cello and piano (1977)When in 1975 I had finished composing my ?Symphony no. 3? (begun in 1973), I wrote three simple melodies for two psalm texts by Ole Sarvig: ?The Year? and ?Choral Hymn?. These three tunes were derived from the same material as the second movement of the symphony and could be harmonized together in several different tempo relationships, like proportional canons. For this reason they inspired me to write several choral and instrumental works in the following decade: ?Frost Psalm?, ?Winter Cantata?, the tuba octet ?Now all the earth is white with snow, ?Canticles? (and others).?Cantica?, meaning song or singing, was composed (for the Danish musicians Hans Erik Dechert og Kjeld Hansen) as a instrumental little brother the long, polyphonic choral pieces. As in these the canonical melodies in Cantica drift from foreground to background, from cello to piano. The melodies are simple, diatonic and in traditional rhythms and the surface of the music in a way traditional. The intention of the composer with this easily understood expression is to lead the listeners ears to the many internal, proportional developments. The story is in a way hidden ?between the lines?. In the myriads of rhythmic and tempo relations the Golden Mean (near to 2:3:5:8: et cetera) plays an important role, like in nature. Among the experiences giving by this natural phenomenon are ? perhaps - the musical points to be found (?).Per Nørgård(1997)

SEK 506.00
1

Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem: Havgus Og Krymmel (SA)

Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem: Havgus Og Krymmel (SA)

Havgus og Krymmel - 12 sange for børn og voksne. I arrangementer for 2-stemmigt børne- og juniorkor med klaver. Musik af Jonathan Kroner Ingvald. Tekst og tegninger af Marie Priem. Havgus og krymmel er en fantastisk samling sange, der kan synges dag og nat - og året rundt. Marie Priem og Jonathan Kroner Ingvald har sat ord og toner til en række af dagens og livets helt centrale øjeblikke: dåb, sengetid, jul, vejret, fis og ballade ... Sangene i Havgus og Krymmel henvender sig til børnekor og juniorkor. Fælles for sangene er, at de spejler livet i børnehøjde på en fantasifuld, poetisk og sansende måde, med stor kærlighed til naturen og fælleskabet. Musik danner og udvikler børn til hele mennesker. Når børn synger i kor, knyttes de sammen i et fællesskab af oplevelser, som rummer hele deres liv. Der er stor billedrigdom i teksterne, der smelter sammen med stemningsfulde og smukke melodier. Det er sange, der sanser naturen, så man næsten kan dufte og mærke den. Sange, man kan kravle ind i og gemme sig i. Sange, der beroliger og giver tryghed. Sange, der vrøvler på skønneste vis. Sange, der fører os steder hen, vi ikke vidste fandtes, og hvor alt kan lade sig gøre. Det er en stor gave at åbne et barns sanser gennem gode sange og tekster - at skabe et sjæleligt frirum, som danner os og bor i os hele livet! (Pia Boysen) Sangene kan også med fordel synges enstemmigt. Havgus og krymmel foreligger desuden som billedbog med sangene gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst (WH32988).

SEK 124.00
1

Harmonilære A 1

Harmonilære A 1

238 sider spækket med musikteori. Den perfekte bog til dig som vil i dybden. Læs om alle kapitlerne her En yderst grundig bog om musikteori der ruster dig til at undervise i dette stof. Indhold Kapitel 1. Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. StemmefØring. Autentisk hel- og halvsutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. Kapitel 2. Ornamentale toner. Kapitel 3. Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schulz' » Lieder im Volkston« . Kapitel 4. Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. Kapitel 5. Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. dominant - kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Foreløbigt om mol-dominanten i mol. Kapitel 6. Om udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. Kapitel 7. Spændingsdissonerende akkorder. Dominant-septimakkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. Kapitel 8. Betoningsdissonerende akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominantkvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. Kapitel 9. Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten. Dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) - samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. Kapitel 10. Stedfortræ derakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. Kapitel 11. Oversigt over kadencer og vendinger med hidtil gennemgåede akkorder. Kapitel 12. Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. Kapitel 13. Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. Kapitel 14. Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonicaforlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Kapitel 15. Subdominantparallel i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. Kapitel 16. Mere om modulation til nætbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Kapitel 17. Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræ der i dur. Kapitel 18. Dur-subdominant i mol og den melodiske mol-kadence. Kapitel 19. Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord og altereret dominantdominant. Kapitel 20 (Epilog). Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. Se også bogen Harmonilære H1 som forhandles på hos os Af Finn Høffding

SEK 501.00
1

Harmonilære H 1

Harmonilære H 1

Her bliver du ført grundigt ind i musikkens teori af Finn Høffding. Se om alle kapitlerne her Læs om bogen indhold herunder. En bog der fører dig grundigt ind musikkens teori. Indhold I Til A-delens kapitel 1 Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvslutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. II Til A-delens kapitel 2 Ornamentale toner. Firestemmige udsættelse. III Til A-delens kapitel 3 Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schultz' »Lieder im Volkston«. IV Til A-delens kapitel 4 Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. V Til A-delens kapitel 5 Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Foreløbigt om dominant-kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Moldominanten i mol. VI Til A-delens kapitel 6 Udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. VII Til A-delens kapitel 7 Spændingsdissonerede akkorder. Dominantseptim-akkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. VIII Til A-delens kapitel 8 Betoningsdissonerede akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominant-kvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendingskvartsekstakkord. Forudholdets opløsning i modsætning til spændingsdissonansens udløsning. Dobbelt og tredobbelt forudhold for subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. IX Til A-delens kapitel 9 Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten, dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. X Til A-delens kapitel 10 Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. XI Til A-delens kapitel 11 Oversigt over kedencer og vendinger med hidtil gennemgående akkorder.4-taktsperioder til transponering. XII Til A-delens kapitel 12 Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. XIII Til A-delens kapitel 13 Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. XIV Til A-delens kapitel 14 Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonica-forlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Rekapitulation. XV Til A-delens kapitel 15 Subdominantparalle1 i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. XVI Til A-delens kapitel 16 Mere om modulation til nærtbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Nærtbeslægtede tonearter. XVII Til A-delens kapitel 17 Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur. XVIII Til A-delens kapitel 18 Dursubdominant i mol og den melodiske molkadence. XIX Til A-delens kapitel 19 Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord, altereret dominant-dominant. Kadencer, vendinger og en-harmoniske modulationer, beregnet til transponering. Se A-del side 220. XX Til A-delens kapitel 20 (Epilog) Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. (Findes kun i A-delen). Se også bogen Harmonilære A1 som forhandles her på siden. Af Finn Høffding

SEK 437.00
1