Allround pensel 50,8 mm.
Bred malerpensel med fine touch tip på 50,8 mm. Penslen har fine bløde polyester penselhår, der laver en flot finish. Perfekt hvis du skal male større flader som store møbler eller vægge med Vintage Paint kalkmaling. Vil du for eksempel have et beton-lignende look på dine vægge, så brug to forskellige brede pensler - denne kunne være den ene. Hav to forskellige toner af farven, evt. en spand med ufortyndet maling og en spand med let fortyndet maling, så den ene bliver lidt lysere. Dyp de brede pensler i hver sin spand og mal på kryds og tværs, op og ned. Derved skaber du en rustik væg med kalkmaling, der ligner beton. Af farver kan jeg anbefale den lysegrå Vintage Paint Stone grey eller Vintage Paint Warm latte.
Du kan male med alle typer maling med denne pensel samt lak og antikvoks.
Afrens penslen efter brug, hvis du vil bruge den samme til både kalkmaling og antikvoks. Eller køb en til hver behandling. Passer du penslerne godt med jævnlig afrensning, holder de længe.Bemærk, du får 1 stk. pensel på 50,8 mm. til prisen.
Materiale: Træskaft, rustfrit stål og 100% polyester-penselhår | Stand: Ny | Mål: 50,8 mm. bred