No 3. London Dry Gin - Gin - Den Sidste Flaske
Denne gin er hjertebarnet af Dr. David Clutton - Det eneste menneske der holder en PhD i Gin.
No.3 London Dry Gin er en kvalitetsgin, hvor kun de fineste råvare benyttes hver eneste gang for at opnå den bedst mulige gin og smagsoplevelse.
No. 3 London Dry Gin er en klassisk gin fra engelske Berry Bros & Rudd, der er en institution inden for vin og spiritus. Berry Bros & Rudd blev grundlagt i 1698 og er dermed Londons ældste vin- og spiritushandel med mere end 300 år på bagen. Den traditionsrige virksomhed har da også haft en del prominente kunder gennem tiden, deriblandt Lord Byron og King George III.
No. 3 London Dry Gin er opkaldt efter Berry Bros & Rudd’s adresse på St. James Street og er en hyldest til den klassiske London Dry Gin-tradition: Tre frugter og tre krydderier destilleret i klassiske kobber kedler.
Har vundet prisen som verdens bedste Gin hele 4 gange.
Er man til helt klassisk London dry gin, så er denne lige for dig!
Kvalitet udover det sædvanlige.
No.3 er den eneste gin, der nogensinde er blevet kåret som 'Verdens bedste' 4 gange ved International Spirits Challenge (ISC), verdens mest respekterede spirituskonkurrence.
Det her smager godt, som i virkelig godt. Man vil opleve at den åbner op med Enebær, som hurtig bliver understøttet af florale toner og en skøn kærkommen varme fra kardemommen. Alt dette mens der i baggrunden sitre nogle små pirende noter af citrus, komplementeret af ingefær.