3 resultater (0,17613 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Ord fra liv - Rikke Stokland - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ord fra liv - Rikke Stokland - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vi føler, tænker og reflekterer hele tiden – og fejer tit under gulvtæppet. Det kan være svært at identificere, hvilke følelser der er på spil, hvorfor de overhovedet er der, og hvad man skal bruge dem til. Ofte er det første skridt at turde at være villig til at lytte til dem, hvilket er udgangspunktet for denne digtsamling, der rummer digte om blandt andet ensomhed, opvækst med en alkoholisk far og en generel forvirring over livet og dets facetter. Med en fandenivoldsk og ungdommelig energi skildres følelser og tanker ud fra et identitetspolitisk og samfundskritisk perspektiv. De koncentrerede tekster med selvironiske toner trænger stærkt igennem og bliver en samling af livsråd, der er brygget af egne erfaringer med stress, depression, livets smukke uforudsigeligheder og det at være menneske i en perfekthedskultur. Ord fra liv er Rikke Stoklands første digtsamling, der har hjulpet hende med at navigere i tankemylder og følelser. Uddrag af bogen Jeg giver tit rådet Der hedder flytilstand På din telefon I dit liv Nej fuck siger du hvad hvis jeg går glip af noget Og jeg siger Det er det Der er pointen Om forfatteren Rikke Stokland (f. 1994) er dansk-norsk sexolog- og journaliststuderende, der er født og opvokset i Næstved, men nu bosat i Odense. Hun arbejder sideløbende som selvstændig selvværdscoach og interesserer sig især for, hvordan selvværd påvirker vores verden, og hvordan verden på virker vores selvværd. Ord fra liv er Rikke Stoklands debutdigtsamling, og den har hjulpet hende med at navigere i tankemylder og følelser.

DKK 124.00
1

Genelsket - Lars Bjerregaard Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Genelsket - Lars Bjerregaard Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet ... Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet? Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen. Uddrag af bogen I det fjerne ser han en sejlbåd med storsejl og forsejl. Båden krydser mod fralandsvinden og krænger en smule, så det øverste af kølen er synlig. Anders, der selv har sejlet en del i sit liv, bliver helt høj af at iagttage sejlbåden og følger den med blikket nogle minutter. Synet af den får ham til at tænke på sit tidligere liv. … Anders må koncentrere sig for at se det hele for sig. Hans tanker om båden laver tråde til fortiden. Med ét skrumper tiden ind, og historien om ungdomskæresten toner sig frem på hans nethinde. Om forfatteren Lars Bjerregaard Jessen (f. 1966) er uddannet cand.negot. og MBA. Han er tidligere kommunikationschef i en større privat virksomhed og underviser nu på videregående uddannelser. Han har udgivet trilogien: Nøgen hukommelse, Nøgen hjemkomst og Nøgent hjerte .

DKK 184.00
1

Kunsten at improvisere - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kunsten at improvisere - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I bind 4 af romanserien Beretning fra det 20. århundrede er Kristian startet i gymnasiet, men mest optaget af jazz. Ud over arbejdet med sit og Arnes band vælges han til formand for jazzklubben. Arrangementerne har stor succes, mens bandet mangler kvalificerede musikere, herunder ham selv, der ikke magter kunsten at improvisere. Søren forlader sit kontorjob for at blive dekoratørelev. Grete leder efter en mand og en far til Frank og finder ham. Frederik forlader fodermesterjobbet for at luge roer, men tager pludselig til Norge. Vilhelm passer får i Island, mens Lisbeth har sit mas med sin yngste søn. Kristian dyrker sine to gymnasiekammerater fra Sundby, Jørgen og Henrik, begge lægesønner, selv om de betragter ham som lidt af en joke. Han inviteres til sommerhusophold hos Jørgens far, der præsenterer ham for Henry Millers Sexus . Arne gør homoseksuelle tilnærmelser, mens hans eget sværmeri for en lokal pige ender tragisk. Uddrag af bogen At få det ud gennem hornet, det man hører inde i sit hoved, det er for dem stadig en gåde, selv om både Arne og Mikael lader som om de ved alt om jazz. Man kan selvfølgelig ”snyde”, lade som om man ved hvad man gør, spille de toner man ved er de rigtige i forhold til tonearten og harmonierne, men man ved godt at man snyder, at det ikke er sådan en rigtige jazzmusiker gør når han improviserer. Men at det til syvende og sidst er det det kommer an på, at improvisere, det er de ikke i tvivl om. Det er som at få et kig ind i det forjættede land at lytte til de dygtige københavnske jazzmusikere. Det får dem til at føle sig umådeligt underlegne, ja, totalt uduelige, men vækker også en brændende trang til at blive lige så dygtige. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

DKK 196.00
1