49 resultater (0,30203 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Kaj-Ole Nielsens liv - Pernille Taagaard Dinesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kaj-Ole Nielsens liv - Pernille Taagaard Dinesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lagermedarbejder Kaj-Ole Nielsen lever et stille og forudsigeligt liv i Nordjylland med sin kone Kirsten. Ved et tilfælde krydses hans veje med den idéforladte filminstruktør Holger Bastian Norén, der fascineres af Kaj-Oles jævne tilværelse og ser et dramatisk nytænkende potentiale i at filmatisere kedsommeligheden. Holger får (ad omveje) Kaj-Ole overtalt til at spille hovedrollen i spillefilmen om sit eget liv. Det københavnske filmhold rykker til provinsen, og intet er længere, som det var engang. Hverken for Kaj-Ole, Holger eller de lokale, som frygter, at byens pludselige berømmelse får negativ indflydelse. Romanens humoristiske og empatiske skildring af det gennemsnitlige menneske rejser spørgsmålet, hvad den virkelige virkelighed egentlig er: det almindelige liv, som leves uden at hæve blikket og undres? Eller det liv, der insisterer på at begribe eksistensen gennem en kunstnerisk lup? Uddrag af bogen De kører jo rundt, polakkerne, i store kassevogne og sætter små tegn på folks postkasser, så andre polakker kan finde frem til de steder, hvor der er noget at komme efter. Det er et sindrigt system, som giver politiet grå hår i hovedet. Fandeme om han og Kirsten skal nyde noget af uanmeldte gæster. Kaj-Ole har for længst gjort det til en af sine daglige rutiner at gennemgå postkassen, foran, bagpå, nedenunder, og skrabe alt af, hvad der på den ene eller den anden måde kan være usynligt for en dansker, men et vink med en vognstang for en østeuropæer. Han ser på uret. Fire minutter over hel. Skal de ikke snart i gang, eller hvad? Om forfatteren Pernille Taagaard Dinesen (f. 1975) er uddannet cand.mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år arbejdet som kurator på ARoS Aarhus Kunstmuseum. I 2017/2018 gik hun på Forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole. Kaj-Ole Nielsens liv er hendes debutroman.

DKK 184.00
1

Videnskabens blinde øje - Ole Bach - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Videnskabens blinde øje - Ole Bach - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

”Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Dette citat af Albert Einstein indeholder bogens røde tråd. Bogen tager os igennem tidernes holdning til bevidstheden og viser, hvordan ”det rationelle sind” gradvist har vundet indflydelse i samfundet, mens ”det intuitive sind” er blevet presset stadig mere i baggrunden. Vi ser, hvordan ”det rationelle sind” ikke ser dybden af hullerne i den videnskabelige verdensforståelse og ikke forstår budskaberne fra ”det intuitive sind” som f.eks. nærdødsoplevelser, børns erindringer fra tidligere liv, mirakler, uforklarlige energier og transcendente oplevelser. ”Det rationelle sind” ignorerer og mistænkeliggør disse budskaber i stedet for at inddrage dem i hypotesedannelsen om verdens grundstruktur. Til sidst giver forfatteren os lidt håb. Måske er samfundet ved at få øje på ”gaven”. Omtaler af bogen Videnskabsmanden Bogen er en både interessant og tankevækkende præsentation af en lang række forhold, som sagligt udfordrer den rene materialistiske opfattelse og åbner op for nye – og potentielt eksistentielt givtige – perspektiver på virkeligheden og livet. Og den er dermed relevant for såvel naturvidenskabeligt orienterede som for eksistentielt søgende læsere. Kort sagt: en anbefalingsværdig bog, som henvender sig bredt og behandler et spørgsmål, der er af universel relevans. Nikolaj Pilgaard Petersen, lektor, ph.d. Kommunikationseksperten Ved at stille spørgsmål og forundres gør Videnskabens blinde øje os klogere på, hvor meget vi ikke ved, og dermed får vi muligheden for at komme et lille skridt videre i erkendelsen af, hvad bevidsthed, sjæl og ånd måske kunne være! Christian Have, TV-vært, forfatter og kommunikationsekspert Repræsentant for målgruppen I vores meget konkrete verden hvor vi helst vil måle og veje alt, er det meget inspirerende at læse Ole Bachs tanker om det, vi ikke kan sætte i boks eller på formel. Med baggrund i utallige bøger og artikler argumenterer Ole overbevisende for at der findes uforklarlige sammenhænge. Bogen giver anledning til megen eftertanke. Suzanne Moll, international medierådgiver Om forfatteren Ole Bach er født i 1950. Han har i de sidste 25 år undret sig over, at vi stræber efter i evighed at forøge vores materielle velstand gennem vækst og forbrug, men glemmer at prioritere vores mentale velstand og endog risikerer vores fremtid. Dette har været hans drivkraft bag denne bogs tilblivelse.

DKK 154.00
1

Konkurrerende lidelser - Ole Grønne - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Konkurrerende lidelser - Ole Grønne - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aksel Lerfeldt er en tidligere rockstjerne og nu kendt aarhusiansk forlagsdirektør. Han lider af svær donjuanisme, problemer med, hvor han skal anbringe sin afdøde fars aske, samt med forholdet til sine to voksne børn. Desuden har den unge skuespillerinde Beate Storm for meget af Aksels opmærksomhed og et intimt foto af ham på sin telefon. Lea er gift med Aksel. En af hendes udfordringer er at skrive talen til hans nært forestående 50-års fødselsdag, imens en vedvarende skriveblokering samt en spirende karriere som poet komplicerer hendes liv. En række bizarre dyremishandlinger kommer langsomt nærmere på ægteparret i forstadsvillaen, hvor flere hemmeligheder ligger skjult. Tilsammen plages Lea og Aksel af samme diagnose som Aksels far fik af lægen før sin død – konkurrerende lidelser. Uddrag af bogen Det var på Aksels relativt udbytterige slendrian gennem den vaklende forlagsbranche, at han havde mødt Lea, som var engageret til at oversætte en kogebog fra portugisisk. Da han straks fattede interesse for den unge specialestuderende, havde han gjort sig den ulejlighed at gennemse lidt af det materiale, hun afleverede. Et afsnit i bogen handlede om skaldyr, og med absolut intet kendskab til sproget, samt hjælp fra en tilknyttet spanskkyndig forfatter (der var så overrasket over, at forlagsdirektøren ulejligede sig med at ringede ham op, at han besvarede alle Aksels spørgsmål uden at forhøre sig om baggrunden), sendte Aksel en række kommentarer til Leas oversættelse. Kommentarer, hvor han blandt andet gjorde rede for, hvad han mente var den rette måde at indtage østers på, nemlig i anretninger for to personer, suppleret af rigelig og god champagne. Om forfatteren Ole Grønne debuterede i 2006 med romanen Siriuspassagen . Han har desuden en lang række musikudgivelser bag sig, både som tekstforfatter og musiker. Ole Grønne er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Han rådgiver og underviser i dag mennesker inden for karrierevalg, arbejdsmiljø og især håndtering af stress.

DKK 196.00
1

Alle vil styre i godt vejr - Ole Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et liv med foldbold og journalistik - Ole Skouboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et liv med foldbold og journalistik - Ole Skouboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Et liv med fodbold og journalistik fortæller Ole Skouboe om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge. Fra sin barne- og ungdomstid i Aarhus over sin tid i Horsens og til Hvidovre, hvor han med klubben Hvidovre IF blev dansk mester og i samme periode også fik landsholdsdebut. En halvprofessionel karriere i Sverige var forløber for en periode, hvor Ole som den første skandinaviske spiller blev professionel i Grækenland. I storklubben Aris Thessaloniki havde han stor succes i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, inden han atter søgte nye udfordringer. Det blev bl.a. som træner med job i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland. Bogen omhandler også hans erhvervsmæssige karriere, hvor han efter en tid som regnskabskyndig og bogholder skiftede spor og fandt sin rette hylde: journalistikken. Først hos Hvidovre Avis og senere i en lang periode hos NORDJYSKE Medier i Aalborg. Kærligheden fylder meget i Oles liv – og i denne bog. Fra 25 års samliv med Susanne, der resulterede i tre dejlige døtre, til mødet med hans nuværende samlever, Jette, som han har været sammen med siden 1995. Uddrag af bogen Nogle få dage senere satte jeg mig i flyveren for at rejse til den nordgræske metropol og millionby Thessaloniki. Jeg skulle se på forholdene i klubben, registreres som Aris-spiller inden 1. juli og sætte min underskrift på den toårige kontrakt, vi i store træk, men dog foreløbig kun mundtligt, havde forhandlet os frem til i København. Det var en surrealistisk oplevelse for mig at lande i den nordgræske hovedstad. Jeg blev modtaget i lufthavnen ikke alene af repræsentanter for Aris Thessaloniki, men også af i hundredvis af begejstrede tilhængere, klædt i klubbens gule og sorte farver, viftende med bannere og tørklæder, mens de skreg deres glæde og velkomsthilsen ud i lufthavnen. Øvrige rejsende og turister, der befandt sig i området, kiggede undrende på det særegne scenarie. Jeg glædede mig naturligvis over den fantastiske modtagelse, men tanken om, jeg overhovedet var i stand til at leve op til de forventninger, man så tydeligvis havde til mig i fodboldmæssig henseende, strejfede mig. Om forfatteren Ole Skouboe (f. 1949) har haft en lang karriere som både fodboldspiller og træner i ind- og udland. Sideløbende med fodbolden har han også haft en lang karriere i mediebranchen. Han er siden 1993 bosiddende i Aalborg.

DKK 233.00
1

Det store stille - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det store stille - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen . Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.

DKK 208.00
1

Flugten fra Ukraine - Ole Sloth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter flugten - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter flugten - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter flugten er en roman, der har lånt idéer fra historiske begivenheder. Romanen handler om, hvad nogle jøder efter flugten fra Danmark under besættelsen foretog sig i Sverige. Mange jøder opholdt sig frivilligt i såkaldte ”forlægninger”, mens andre stort set fortsatte deres almindelige liv og virke, som det havde formet sig i Danmark før besættelsen. Jøder i Sverige handler ikke om flugten til Sverige, men om livet i Sverige. Centrale personer er højesteretssagfører Poul Johansen og dennes nevø, jurastuderende Jørgen Johansen, som arbejder for Flygtningeafdelingen i Stockholm og for danske flygtninge i forlægningerne. Parallelt med deres historie fortælles en mere dramatisk historie om kommunisten, modstandskvinden og jøden Anna-Sarah, der i Sverige involveres i jødiske aktivisters forberedelse af den jødiske stat Israel i det engelske mandatområde Palæstina. Vi hører også om jøder, der sidder uvirksomme i forlægningerne, om deres hverdag og de problemer, der opstår, når mennesker, som ikke kender hinanden, ufrivilligt presses sammen på begrænset plads – forlægningspsykose talte man endda om. Pressen skrev om Gamle stier – nye veje : ”En skøn roman, som foregår i Grundfør, men som lige så godt kunne have foregået i Grenå, Ebeltoft, Nimtofte eller en anden lille by på Djursland.” Lokalavisen Norddjurs Samfundsforskeren lektor Hans Henning Tersbøl om Carlo – at finde vejen : ”Persongalleriet er troværdigt og fremstillingen af perioden i danmarkshistorien er troværdig og absolut givende i en situation, hvor man ikke blot vil koncentrere sig om den parlamentariske eller økonomiske udvikling. Bogen er et væsentligt bidrag til en forståelse af danmarkshistorien i 50’erne og 60’erne.” Pressen skrev om Det Store Stille : ”Mord, junglefængsel og krig: Ny roman har det hele.” Lokalavisen Favrskov Uddrag af bogen Gamle fru Rabinowicz sad på sengen og klamrede sig til sin sorte håndtaske. Der kom små jamrende lyde fra hende. Hendes mand Isaac rakte kejtet og forsigtigt hånden frem mod hendes skulder: ”Så så, så så, det skal nok gå alt sammen,” sagde han stammende. Der kom kun nogle uartikulerede lyde fra hustruen. Fru Rabinowicz sad endnu med overtøjet på. Mørk frakke og på hovedet en lille smalpuldet brun hat med et grønt bånd omkring. Den ligeledes grønne sløjfe i hattens top nikkede i takt med fruens grådfyldte hik. Det tynde hvide hår stak kruset ud under hatten. Ansigtet var præget af alderen, der var rynker på kryds og tværs og ellers tegnet af en kraftig ørnenæbslignende næse og nogle enkelte, men kraftige skæghår, der hvidt stak ud i flere retninger. ”Og børnene og lille Ayah, hvor er de nu? Er de kommet til Sverige?” ”Jeg ved det ikke,” svarede Isaac, ”nu må vi vente i tålmodighed, til vi får noget at vide.” ”Jamen, hvad laver vi her? Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem igen,” græd fru Rabinowicz. ”Jamen kæreste, det kan vi jo ikke, det ved du godt, tyskerne kommer efter os, hvis vi tager tilbage.” ”Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem, jeg vil finde Ayah, hun må ikke være alene derude.” Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Efter flugten er Niels-Ole Hørlyks fjerde skønlitterære roman. De tre første romaner er historiske romaner, der foregår i Østjylland og i København fra 1920’erne til begyndelsen af 1960’erne. Efter flugten er en selvstændig roman, der bl.a. tager udgangspunkt i forfatterens families oplevelser under besættelsen.

DKK 203.00
1

Gehør - Ole Christian Arnbak - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gehør - Ole Christian Arnbak - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Barndomshjem i Rungsted. Mors forfatterskab og mit bekendtskab med Karen Blixen. Skoletiden på Rungsted Privatskole fra 1959 til 1970. Tidsånden i Rungsted Kyst, den pædagogiske disciplin og de politiske spændinger i 60’erne. 1966 sælger far firmaet Lars Arnbak & Co. Mine forældre køber i 1970 Kabbel Hovedgård ved Lemvig. Fortællingen om lærerige udfordringer i miljøskiftet og hjælpsomme oplevelser på Lægård Landbrugsskole, der bragte mig indenfor i landbruget og Vestjylland i særdeleshed. Deltagelsen i TV-spillet Stykvis . Køber Sønderupgård i Nr. Vium 1978. Bygger løsdrift til 80 malkekøer. Landbrugskrisedramaet og min politiske deltagelse. Hvordan jeg kom videre efter tabet af Sønderupgård. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og mit virke som distriktssygeplejerske i området omkring Tarm og Skjern. Jeg forholder mig til det nye paradigme i sundhedssektoren og i særdeleshed psykiatrien. Oplevelserne som amatørspillemand. Musikkens store betydning. Mange dejlige musikkammerater og herlige oplevelser. At spille efter gehør og bygge clawhammerbanjoer. Uddrag af bogen Jeg skulle senere erfare, at tiden som landmand også rummede værdifulde kvaliteter og erfaringer, jeg kunne benytte i min funktion som psykiatrisk distriktssygeplejerske. Det var en meget sanselig oplevelse at være landmand. Fornemmelserne for årstidernes signaler. Længslerne. Forårsjordens duft. Høstvejret med den høje himmel. Efterår, gåsetræk og følelsen af den første nattefrost under sålerne. Duften af god ensilage, tørt hø, frisk halm og evnen til at udpege den tyregale ko, der skiller sig ud fra flokken. Kælvningerne og lyden af dyrenes trivsel. Aften og nat i stalden eller sommerens svaler under taget og duften af friskt nyslået græs på foderbordet. Duften af nykalket stald. Alle stemningserfaringerne med den iboende spillemandsmusik fik jeg også med mig. Om forfatteren Ole Arnbak er født i 1952. Gift med Elsebeth Raunkjær. Rungsted Privatskole 1959-70. Han er uddannet landmand og sygeplejerske. Ejede Sønderupgård 1978-86. Politisk aktivt deltagende under landbrugskrisen. 1991 til 2014 var han ansat i psykiatrien i Herning. Han tog specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og blev distriktssygeplejerske. Han er farfar, spillemand, foredragsholder, historiefortæller og banjobygger.

DKK 184.00
1

Livets salt - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Livets salt - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Livets salt er en fortælling, der begynder i året 1812 og handler om en 12-årige dreng, der bor hos sin bedstemor i et lille hengemt sogn, indtil han bliver sendt ad Pommern til for sammen med sin hest at lede efter bedstemorens søster. Samtidig har bedstemoren pålagt drengen at vende tilbage med kundskaber. Alt fortalt i en ramme, som vi kender den fra eventyret. Drengen møder under sin rejse mange forskellige mennesker, der hver især er med til at forberede ham på hans indtræden i voksenlivet. Han oplever et Europa, der som altid er i splittelse med sig selv, og møder både venlighed og generøsitet, men også menneskets mørke og stridbare sider. Romanens henvender sig til alle, der er eller har været 12 år. Uddrag af bogen – Jeg har tænkt på, om du måske havde lyst til at tage til Pommern og hilse min mindste søster fra mig. – Nu? – Nej nej. Senere, hvis du har lyst. – Hvad skal jeg sige til hende? – Bare hilse fra mig. Det er mange år siden, jeg har hørt fra hende, og så kan du fortælle hende, hvordan det går her. – Om det hele. – Det ved jeg ikke, men du bliver nok ikke fri, for hun spørger dig nok gevaldigt ud. – Er der langt? – Ja, der er jo fire dages rejse til grænsen, og så skal du til venstre. Sidst jeg hørte, var hun i Altestok, men hun har aldrig ro på sig, så du skal da ikke lede efter hende, hvis hun ikke er i Altestok. Det var bare … Og så synes jeg heller ikke, at du bare skal gå her og komme i tjeneste på en gård som foderknægt. Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm (f. 1940) har haft et afvekslende arbejdsliv begyndende med et svendebrev og afsluttende som vejleder og integrationsmedarbejder på Vestegnen.

DKK 160.00
1

Ned til fjorden - Ole Dalsgaard Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ned til fjorden - Ole Dalsgaard Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

DKK 225.00
1

Livets små genvordigheder - Ole Mollerup Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Livets små genvordigheder - Ole Mollerup Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Embedsmanden Markus rykkes på grund af udflytningspolitikken væk fra sin københavnske forstadsidyl til Aarhus. Her møder han en helt ny mentalitet og levevis. Et uheld med en uvelkommen gæst fra fortiden formørker hans sind, og det bliver yderligere forstærket af forskellige traumatiserende oplevelser. Hans medfølgende regnskabskyndige hustru forstår helt anderledes godt at indleve sig i den helt nye livsform. Hun kaster sig ud i et sexliv, hun før kun har drømt om, og fører regnskaber for deres nye skrupelløse bekendte. Både de lovlige, som er blottet for moral, og de lyssky, som omhandler alt lige fra narko- og menneskesmugling til bordeldrift og udnyttelse af mennesker i nød. Hun lærer at udnytte situationen og tjener mange penge. Til sidst svigter hun dog den forkerte persons tillid, og det får fatale følger. Uddrag af bogen Nu ville han sprøjte en gas derind, så de blev bevidstløse. Han havde valgt isoflurangas og ville sprøjte så meget derind, at det svarede til 1,5 % af rummets volumen. 2 % ville godt nok slå dem ihjel, men han var nødt til at gå så tæt på, at han fik tid til sit forehavende. Da han havde sprøjtet gassen ind, tog han sin gasmaske på, brød næsten lydløst døren op og gik ind i soveværelset. Som forventet lå de alle tre dybt bevidstløse uden at have bevæget sig. Han gik over til Julie, løftede op i trusseelastikken og tog et vue. Han var lige ved at lade sig friste. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født i 1945 i Lemvig og arbejdede som murer i Aarhus, indtil han gik på pension. Hans debutroman, At blive født, var min første fejl , udkom i 2015, Det forkvaklede liv i 2017 og Ludere, lommetyve og andet godtfolk i 2020.

DKK 200.00
1

Jydsk Genkul - Ole Christian Arnbak - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jydsk Genkul - Ole Christian Arnbak - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fortællingen om Jydsk Genkul kan perspektiveres til nutidens energimæssige udfordringer. Jydsk Genkuls opgave i 1940 var ikke at bidrage til grøn omstilling, men at medvirke til energiforsyningen med brændselserstatninger under besættelsen. Der trækkes linjer til temaer som krig og modstandsbevægelse. I 1940 etablerer min far, Lars Arnbak, firmaet Jydsk Genkul på Djursland. Fortællingen bygger på førstehåndskilder og omfattende efterladt materiale, fortællingen, jeg fik af mine forældre og flere af de direkte involverede. Jydsk Genkul blev Danmarks største producent af trækul, tørvekul og olieprodukter. Det starter med en familieferie til Østrig i 1936, hvor Lars møder nazismen, og slutter i 1947 med etableringen af efterfølgeren: firmaet A/S Lars Arnbak & Co. Uddrag af bogen Fra Auning Kros telefon ringes til nr. 22. Telefonen ringer på GL. Estrup Skovridergård. Skovrideren lægger avisen rejser sig og går ind på kontoret. I vindueskarmen står telefonen. Fra stuen kan hustru Ellen høre Pauls velkendte myndige stemme: ”Skovrider Jensen”. En kort pause: ”Ja, goddag, ingeniør Arnbak.” Ellen viste altid, hvem der ringede, fordi Paul gentog navnene så tydeligt. Efter en længere samtale: ”Ja, det kan vi godt aftale”, ringes der af. Ellen sidder ved symaskinen. Hun lægger siamsilken til side: ”Hvad var det, Paul?” ”Det var en ung ingeniør fra København. Han har lejet et stykke jord af gdr. Karl Rasmussen ude ved Østenfjeldvej. Han agter at starte en produktion af trækul og tørvekul til filtre i gasgeneratorer. Han har brug for stabile leverancer af træ. Endda ret store mængder. Jeg må sige, at han lød energisk.” Paul vender sig halvt om i døren til kontoret og fortsætter: ”Arnbak kommer til kaffetid i dag.” Ved skrivebordet noteres det aftalte ind i ordrebogen. Om forfatteren Ole Arnbak (f. 1952), Rungsted Privatskole 1959-70. Flytter til Lemvig i 1970. Uddannet landmand på Lægård Landbrugsskole. Elev på Båring Højskole. Ejer af Sønderupgård i Nr. Vium med SDM-køer i løsdrift fra 1978-86. Politisk aktivt deltagende under 80’ernes landbrugskrise. Uddannet sygeplejerske Holstebro 1991. Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Risskov Universitets Hospital 2003. 1991-2015 ansat i psykiatrien i Herning, bl.a. med virke som distriktssygeplejerske. Arnbak er forfatter til biografien Gehør, der udkom i 2021. Han er aktiv farfar, spillemand, banjobygger, foredragsholder og medlem af Vestjyllands Fortællespor.

DKK 154.00
1

En bette fovl - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En bette fovl - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I 1821 var 80 % af indbyggere i Danmark såkaldt almue. Et ord, der omfatter bønder, landhåndværkere og tyende. Disse 800.000 passede deres dont og stræbte hver især deres vej gennem landbrugskrisen, som varede fra 1818 til 1828. De 80 % svarer meget godt til de knap 5 millioner danskere, der i dag holder hjulene i gang, mens de stræber deres individuelle vej. I romanen er det skolelærer Niels Pråsen, der selv fortæller om liv, gerning og medborgere i Sørling Sogn, der med sine 200 mennesker var et middelstort sogn. Som sprogligt nysgerrig er det Niels Pråsens gerning at passe sogneskolen, som den nye skolelov foreskriver. Skrive kærestebreve for de ordløse; være skriver ved sognets møder; tolke lov og sædvane og forlige de stridende, selv om han kun er halvt myndig. Han er sig dog ikke bevidst, at underlaget for hans stræben er et ønske om at holde fast i sognets håb om bedre tider. Uddrag af bogen Der på stedet, hvor jeg stod, en armslængde fra ham, råbte jeg: – Du havde for få trumfer i ærmet, Hans Hedensgaard. Det kort, du lige har spillet ud nu, er to små kløvere. Med et rask tag fik Hans Hedensgaad smækket døren op på vid gab, medens han råbte: – Jeg tænker, det må fryde dig at kunne kravle op på forargelsens hest. Jeg rykkede mig et bette nøk nærmere. Så nær, som det var nødvendigt, og råbte mine velovervejede ord: – Hans Hedensgaard. Det er billigt at lade sin vrede gå ud over et sendebud! Dér holdt jeg en pause, inden jeg sagde: – En kvinde, der som sendebud havde et brev i hånden. Og så gik jeg. Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm (født 1940) har hentet inspiration fra sin barndom i Nykøbing Mors og som voksenlærer i AMU, hvor han arbejdede med hverdagens mennesker på samarbejds-, arbejdsløsheds- og erhvervsintrokurser. Et galleri af almindelige mennesker, som hans fantasi trak på, da romanens figurer skulle skabes – netop som almindelige mennesker.

DKK 210.00
1

Gamle stier - nye veje. - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gamle stier - nye veje. - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gamle stier – nye veje er en kærlighedshistorie, der fortæller om Hans Kristians og Johannes liv og udvikling i skyggen af 1930’ernes krise; Hans Kristian fra husmandsstedet og Johanne, gårdmandsdatteren, deres forelskelse og omgivelsernes modstand mod forbindelsen. Hans Kristian må flygte til storbyen presset, bl.a. af Johannes mor – og hvad der derefter hændte …! Gamle stier – nye veje er også en historisk roman om grundlæggelsen af det moderne Danmark og om forudsætningerne for den velfærdsstat, der blev opbygget i halvtredserne og tresserne. Romanen beskriver, hvordan jævne folks liv påvirkes af de store politiske begivenheder i perioden 1910-1936. Romanen beskriver i fiktionens form, hvordan Danmark udvikles fra et almissesamfund til et samfund, hvor borgerne har rettigheder og pligter. Uddrag af bogen ”Nede i ajlebeholderen gik to knægte på næppe mere end 10-11 år og skrabede sammen. En flagermuslygte stod ovre ved væggen og lyste. ”Hva’ fanden,” råbte Hans Kristian over skulderen til bestyrer Jensen, så vendte han sig resolut om, løb hen til Jensen og greb ham ved kraven. ”Hvad i alverden er det, du foretager dig?” råbte han rasende, mens han slæbte Jensen med sig hen til ajlebeholderen. ”Lader du børn muge i ajlebeholderen?” Ved siden af beholderen lå der et ordentligt læs møg blandet med ajle. Hans Kristian tog bestyrer Jensen og kylede ham ned i skarnet. Bøjede sig ned over ham og kørte hans fjæs rundt i skidtet. Mens han svovlede og bandede de værste gloser, han havde lært på havnen. Jensen rodede hjælpeløs rundt i moradset. Hans Kristian slap manden og vendte sig til lemmerne: ”Få de knægte op.” Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Bosiddende i Grundfør. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række lærebøger. Gamle stier – nye veje er hans første skønlitterære roman.

DKK 214.00
1

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte. Uddrag af bogen De græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund. Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater. Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

DKK 124.00
1

Aflæring af kærlighed til køer - Ole Gadegaard Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aflæring af kærlighed til køer - Ole Gadegaard Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Eva Berg er klimaordfører for Radikale Venstre, men får tilegnet sig mere politisk magt. Hun har store ambitioner om at lave klimapolitik, der rykker. Hun er gift med den økologiske mælkebonde Asmus, som er et naturtalent til at passe køer. Køerne er dog desværre klimasyndere, og Eva får gennemført en voldsom reduktion af det animalske landbrug. Det fører til et dramatisk brud med Asmus. På skift følger vi Evas klimapolitiske løbebane og Asmus’ besvær med at få enderne til at nå sammen på landbruget. Sammen med Marek, hans ukrainske medhjælper, og Mareks mor, Irina, afprøver han nye ideer. Lykkes det? Sønnen, klimaingeniøren Martin, er ansat hos Ørsted og kommunalpolitiker for Liberal Alliance. Han og kæresten Judit er vigtige sidefigurer. Kærligheden mellem Eva og Asmus får et knæk med bruddet. Men kærlighed træder frem på forskellige scener gennem hele romanen. Uddrag af bogen Hans hænder skal lige mærke på det varme, mælkespændte yver. Mælken er modervæsken, tænker Asmus. Koen er det ultimative pattedyr. Fra naturens side kun beregnet til at amme sit eget afkom, men da der for 10.000 år siden opstod en mutation i Kaukasus, der gjorde, at mennesket kunne tåle den nærende komælk i voksenalderen, blev dette dyr vores nye følgesvend. Vores livslange ekstra–amme. Et menneske forbliver et pattebarn hele livet. Når mælken, hvid og kølig, løber fra den åbne karton ned i glasset, som hånden griber om og fører op til munden, griber den hånd i virkeligheden om verdensmoderens bryst. Koens yver! Inderne, hinduerne, har forstået det. De holder koen hellig! Hvis Asmus var religiøs, ville han være hindu. Om forfatteren Ole Gadegaard Frandsen (f. 1953) har tidligere virket som studenterkursuslærer i Aalborg og skriver nu romaner for et voksent publikum. Debutromanen Dora delt i to fra 2021 er en fortælling med symbolik og magi. Men Aflæring af kærlighed til køer er 100 % realistisk – og ikke en usandsynlig historie.

DKK 197.00
1

Det er en kunst at nyde livet - Ole Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er en kunst at nyde livet - Ole Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De senere års skandaler inden for politik og erhvervsliv afslører en usædvanlig mangel på etik og moral blandt politikere og erhvervsledere. Spørgsmålet er derfor, om etik og moral ingen plads har i et moderne samfund, eller om vi har brug for at besinde os? I min søgen efter et svar på dette spørgsmål stødte jeg på Michel de Montaignes essays, som med sin dybe indsigt i den antikke filosofi fra Sokrates til Epiktet sammenfatter en visdom, som kan være til daglig gavn og glæde for alle. Dette udvalg af citater fra Michel de Montaignes essays er tænkt som en introduktion til tanker, som er lige så aktuelle i dag som for 400 år siden, da de blev skrevet. Det er en kunst at nyde livet er derfor tilegnet de politikere og erhvervsledere, der gik over stregen. Ingen nævnt, ingen glemt. Michel de Montaigne: En af de mest usædvanlige skikkelser i fransk filosofi er Michel de Montaigne, som levede fra 1533 til 1592. Han så ikke sig selv som filosof og kom hverken med en doktrin eller læresætninger, som skulle efterleves. Han opfattede end ikke sig selv som moralist, men var meget interesseret i, hvordan man lever ordentligt og livsklogt. Uddrag af bogen ”Værdigheder og ansvarsfulde erhverv tildeles nødvendigvis mere efter en lykkelig skæbne end efter fortjeneste.” ”Vi går mere op i, at man skal tale om os, end hvad man siger om os.” ”Man skal vogte sig for at tjene sin herre så godt, at man forhindrer ham i at belønne én efter fortjeneste.” ”Den, der forråder sandheden, forråder også løgnen.” Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

DKK 124.00
1

To liv - fælles mål - Ole Emil Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

To liv - fælles mål - Ole Emil Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen giver et tidsbillede af et Danmark gennem 40’erne frem til midten af 60’erne og beskriver to liv, hvis opvækst næsten ikke kan blive mere forskellige. Den ene, bybarnet, der vokser op i Parmagade på Amager i en middelstandsfamilie med faciliteter som elektrisk lys og varmt vand i bruseren. Den anden med en opvækst i en sønderjysk landfamilie med petroleumslamper, vand fra brønden og udendørs das. En fin beskrivelse af de sociale forskelle, der i tidsrummet finder sted mellem by og land. I bogen beskrives også gennem otte år forholdene ombord på den danske handelsflåde med rejser jorden rundt samt som tjenestepige på landet, højskole og ophold i Norge, på Grønland og kibbutz i Israel. Uddrag af bogen Da vores far kommer hjem fra sit engagement i Stege, er det for at pakke en kuffert. Det var noget med en dame, der arbejdede som tjenestepige på hotellet, der hørte til restauranten. Tjeneren, der salvelsesfuldt vred sine hænder ved vores afsked, havde berettet om utroskab og hyrdetimer. Måske en hævnakt, fordi han selv havde lagt an på vores mor med en afvisning til følge. I lang tid var det billede jeg havde af vores far, en ensom stakkel, der sad alene og forsmået i et tomt værelse uden andre møbler end kassen til sin harmonika. Det gjorde virkeligt ondt i den barnlige sjæl, og fulgte mig resten af skoletiden. Borte var den far, der kunne kikke på himlen og fortælle om fiksstjerner, der var så langt væk, at lyset kunne være millioner af år om at nå jorden. Borte var den far, der kunne berette om fimbulvintre, der kom fra det sibiriske fastland langt mod øst, og dagligt gjorde sig notater om vejr og vind. Om forfatteren Bogens medforfatter, Jytte Skovby, har, efter sin opvækst på et lille landbrug i Sønderjylland, gjort tjeneste på gårde, såvel i Danmark som Norge og Grønland. Efter gymnastikhøjskole og kibbutz har hun arbejdet som pædagogisk leder af flere institutioner i Ballerup. Har sammen med sin mand deltaget i et rigt rejseliv. Bogens forfatter, Ole Emil Hanen, har efter 8 år til søs arbejdet med børn og unge som daginstitutionsleder. I den forbindelse med opførelse af teaterstykker, sangskrivning m.m. Gennem årene er det blevet til et omfattende rejseliv bl.a. med udgivelse af to rejsebeskrivelser: Syd for Solen samt Tyrkiet på egen hånd .

DKK 196.00
1

En kan aldrig vide - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En kan aldrig vide - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang. I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden. En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt . Uddrag af bogen Fogeden trommer med fingerspidserne på bordet: – Ja ja, men det er jo en farlig masse penge til en umyndig. Prås vælger at overhøre bemærkningen om sit sociale stade, men ordene masse penge får ham til at spørge: – Har min lillesøster fået sin andel? Det er nu tydeligt for ham, at fogeden bliver overrasket: – Din lillesøster. Hvor er hun? – Hun er i pleje hos noget af Bedstes familie i Randers. – Det kender jeg ikke noget til, er svaret. Prås hiver langmodigheden frem: – Manden arbejder, som jeg forstod det, på Randers handskefabrik. Prås overvejer et øjeblik, men kan ikke dy sig: – Det er altså hos gode borgere. – Det må være før min tid. Prås ved, at han nu er færd med at høste det første kryds i bogen: – Kan man spørge hos amtmanden i Viborg? Fogeden bliver optaget af sit eget personlige regnebræt: Der er altid nogle plusser og altid de djævelske minusser og efter at have afsluttet sit regnskab med det enkle, at alle beslutninger kan trækkes i halen, får fogeden en åbenbaring: – Vi behøver ikke gå så langt som til Viborg. Herredsfogeden har sikkert papirerne. Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm er født 1940 i Virum. Barndom i Stockholm og positive ungdomsår i Nykøbing Mors. Uddannet som håndbogbinder. Derefter 2 år ved forsvaret. De følgende dårlige tider gav mange jobskift: chauffør, reklametegner etc. Fra slutfirserne faglærer i AMU (eksamen i voksenpædagogik). Sidste arbejdsår som flygtningevejleder i Brøndby, Køge og Ishøj.

DKK 197.00
1

Ludere, lommetyve og andet godtfolk - Ole Mollerup Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ludere, lommetyve og andet godtfolk - Ole Mollerup Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En soldat vender hårdt såret hjem fra krigen i 1864. Han bliver omgående sat ud af sin fæstegård til fordel for ridefogedens søn, og familien må klare sig med de skillinger, han, efter at have svaret tiende, kan skrabe hjem med den lirekasse, han fik stillet til rådighed af sognet. Dette er fortællingen om hans grumme skæbne. Hans børn forlader naturligvis landsbyen. En søn rejser til København i tiden, hvor fagbevægelsen opbygges, og en datter ender på vestkysten, hvor hun indordner sig under indremissionsk påvirkning. Gennem seks fortællinger beskrives de og deres efterkommeres liv og levned indtil slutningen i 2019. Man gennemlever alt, lige fra uautoriserede hekseafbrændinger til plat og utroskab, men også mennesker, som egentlig bare ønskede et roligt liv. Bogen kan læses som en novellesuite eller som en slægtsroman i tiden 1857-2019. Uddrag af bogen Da han vendte tilbage, blev han naturligvis modtaget som helt, men kun to dage efter hjemkomsten kørte en gig med ridefogedens Svend på bukken op foran den lille fæstegård, og herremanden steg besværligt ned fra vognen. Sophus gik både spændt og undrende ud og bød velkommen, i den tro at herremanden kom for at lykønske ham med, at han havde overlevet, men blev dog slemt skuffet, da han kortfattet fik sin besked: ”Velkommen hjem, Sophus Clausen, nu er han jo ikke længere arbejdsfør, så nu da han jo ikke kan formodes at svare landgilde, må han fraflytte fæstegården. Skal vi sige, han er ude om en uge? Så kan Svend her komme ind som ny fæster.” Sophus greb herremanden i armen, efter denne igen var kravlet op i vognen. ”Jamen det kan vi da ikke! Så skal en vel også have sine spareskillinger tilbage.” ”Dine spareskillinger beholder jeg til delvis dækning af mine udgifter!” svarede herremanden kort og gav tegn til Svend, som piskede på hesten, og de kørte hurtigt bort. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født 1945 i Lemvig. Han har arbejdet som murersvend i Aarhus, indtil han som pensionist endelig fik mulighed for at dyrke sin skrivetrang. Hans debuterede i 2015 med At blive født var min første fejl efterfulgt af Det forkvaklede liv i 2017.

DKK 184.00
1

Hvorfor være sprællemand, hvis man kan være noget andet? - Jonas Sjöström - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvorfor være sprællemand, hvis man kan være noget andet? - Jonas Sjöström - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jonas Sjöström har med sin nye roman skrevet en varm og optimistisk roman, selvom den handler om ganske alvorlig sygdom. Romanen adskiller sig fra mange andre ved at være en positiv historie om sammenhold, også i dårlige tider, og en indfølt skildring af Ole og Asgers liv i modgang og medgang. Som de to hovedpersoner ofte siger til hinanden: ”Sammen er der intet, vi ikke kan klare.” Alligevel står både Ole og Asger over for en meget stor udfordring, da Asger får et langvarigt og meget voldsomt skleroseattak, som gør, at Asger selv tænker på, om han nogensinde kommer til at kunne gå igen. Det er dystre udsigter, men ingen af dem agter at give op, og ved fælles hjælp begynder de en vanskelig navigation gennem det danske sundhedssystem for at finde den bedste behandling til Asger. Uddrag af bogen ”Ole! Ole … Oleee …! Asger sad på toilettet på første sal. Ole var lige gået ned efter et eller andet. Ole havde hørt Asger kalde og kom som skudt ud af en kanon. ”Jeg har det pissedårligt, og jeg har ondt i brystet …” Udtrykket i Oles store brune øjne stod mejslet … FRYGT!!! ”Jeg ringer efter en ambulance!!!” Få minutter senere ankom ambulance og falckreddere. Hurtigt stod det klart, at Asger ikke selv kunne komme ned ad trappen, så de rare reddere måtte bære ham ned. Asger iagttog fra ”sin stilling” i armene på Falckfolkene, at de søde genboer så ganske forskrækkede ud – at konen sagde til manden: ”Hvad sker der med Asger?” Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris , markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne nye roman, Hvorfor være sprællemand, hvis man kan være noget andet? , der delvis er selvbiografisk, er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en nærmest uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord, sætninger og fortællekunst, som får hele romanen til at blive et ætsende og hudløst portræt af familien Danmark, uddannelsessystemet, samfundet og ikke mindst sundhedssystemet. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op.

DKK 118.00
1

Fælden klapper - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fælden klapper - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fælden klapper er fjerde bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ofte går det over stok og sten, når Kasper Havthorn, Sabrina Frigast og Ole Thorvaldsen er lige i hælene på forbrydere og tyveknægte. Særlig Ole har nok at se til, for han skal jo også hyppigt ned til sin kæreste i Provence for at hjælpe med både det ene og andet. På det store slagteri i Sæby sker et grimt mord, som politiet allerede fra starten får helt galt fat på. Medicintyve hærger en del plejehjem i Vendsyssel. Den gamle, værdifulde borgmesterkæde i Sæby bliver stjålet. Også på Flyvestation Aalborg forsvinder store mængder gods og andet værdifuldt, så Kasper med bistand fra Jægerkorpset må tage affære. En mystisk grøn lastbil henter kvæg, svin og fjerkræ fra en række gårde uden aftale med ejerne. Også kunsttyve er igen på spil. Skurvognsdetektivernes firma Havthorn&Frigast er ved at få et godt ry for hurtighed og effektivitet. I samme takt vokser deres bankkonto tilfredsstillende. Uddrag af bogen Tidligere på aftenen, før Ole Thorvaldsen bevidstløs kom rullende ned ad skrænten, havde vagabondparret Kaj ’Spunsen’ og Britta søgt ly under broen sammen med deres hund Basse og parrets to store barnevogne med al deres oppakning og grej. De havde tilberedt et beskedent måltid og indtaget et par fyraftensbajere, før de gik til ro. Som han havde for vane, var Kaj nu stået op for at lade sit vand, som naturen krævede det. Han glemte imidlertid helt sit forehavende, da han i det samme så en menneskekrop rulle ned for fødderne af sig. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

DKK 160.00
1

Et voldsomt overfald - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et voldsomt overfald - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei og Ibsen, er denne gang kaldt ud til en udfordring i et på mange måder belastet kvarter i Aarhus. Der er mange overfald på gadeplan både om natten og ved højlys dag i dette kvarter, hvor der også huserer pyromaner og stofmisbrugere. Det skræmmer de lokale beboere så meget, at de laver underskriftsindsamlinger til politikerne, hvor de kræver løsninger og mere politi i deres kvarter. De har ligeledes planer om videoovervågning i opgangene for at skabe mere tryghed. Flere overfald i kvarteret spreder fornyet frygt i området. Mange af de ældre mennesker i kvarteret tør ikke længere forlade deres lejlighed i frygt for at blive slået ned og for at vende hjem til en lejlighed, hvor pyromaner har været på spil. Spørgsmålet er, om Team Milton kan finde ud af, hvem der står bag det voldsomme overfald, der pludselig finder sted på en ældre beboer i området. Layla og Oline bor nu i hvert sit hus, men Layla får anonyme breve, hvor en person påstår, at de bor der af grådighed, og de vil finde ud af, hvem der står bag. Det får Oline til at frygte politiet, og pludselig vil Olines døtre, Ella og Søs, samt Ibsen overraske Oline ved at dukke uanmeldt op ved rækkehuset, som hun uden deres vidende har udlejet. Uddrag af bogen “Hvad sker der?” udbrød Bent Ole og gik hen og bukkede sig og samlede brevet op. Nhung krøb også ængsteligt sammen i sofaen. “Han kigger på os, skriver han, og det er creepy at tænke på,” udbrød Layla grædefærdig. Bent-Ole begyndte at læse brevet ved lyset fra Olines iPad. “Hvem er jeg? Der går mange mennesker forbi det røde hus, dusinvis af biler kører dagligt forbi. Måske er jeg i en af bilerne. Jeg er en af dem, der kigger og holder øje, når jeg diskret går forbi. Måske ser jeg på jer nu gennem vinduet, gæt hvilket vindue. Hvorfor skulle Otto dø? Jeg stiller mig selv det spørgsmål Igen og igen, måske skulle jeg stille det over for politiet. Beskytteren af det røde hus,” læste Bent-Ole. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til en lang række værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 203.00
1

Skur - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skur - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

SKUR er femte bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ole har nok at se til, for han må ofte ned til sin kæreste Annabelle i Provence, hvor tiden for ham flyver af sted med at passe hus, lave mad og skrive på sine krimier. Pludselig bliver han nærmest slået til lirekassemand, og alt ændrer sig. Kasper og Sabrina møder mange udfordringer. Et skæbnesvangert angreb fra luften. Kidnapning af en ung kvinde. Nye samarbejdspartnere. Et par voldsomme hævnakter, der viser sig at have tråde til militæret og tilbage i tiden. Omstændighederne kræver et nyt hovedkvarter. Ind imellem er der heldigvis åndehuller og plads til små og festlige sammenkomster både i Vendsyssel og i Frankrig. Uddrag af bogen Ondskaben havde været sluppet løs i plantagen, mens de selv holdt jul i Åsted. Også hele skurvognskomplekset var fuldstændig ødelagt. Porschen var kaput. Trædele, der havde været i brand lå ligeledes overalt. Der var en sur lugt af brand. Ildelugtende aske lå i et tykt lag overalt. Den ellers så dejlige plet lignede en krigszone fra et forarmet land på Balkanhalvøen. Sabrina græd utrøsteligt over sin elskede hests skæbne. Ja, hun hylede nærmest af frustration. Kasper opbyggede hastigt, som det nu var hans natur, et sammenbidt raseri. Hvad fanden var der egentlig sket? Hans ellers så effektive lureminering på vejen ind til hovedkvarteret og i selve plantagen omkring bebyggelsen havde over hovedet ikke været aktiveret. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

DKK 177.00
1