25 resultater (0,28702 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Toner Fra Filmen (1932-2002)

Noder, rytmer og toner - lær at læse noder m.m.

Spil Bare Løs 1 - Keyboard

Spring Ud I Musikken 3

Spring Ud I Musikken 2

Min Blokfløjtebog 2

Min blokfløjtebog 2 - lærervejledning

Harmonilære A 1

Harmonilære A 1

238 sider spækket med musikteori. Den perfekte bog til dig som vil i dybden. Læs om alle kapitlerne her En yderst grundig bog om musikteori der ruster dig til at undervise i dette stof. Indhold Kapitel 1. Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. StemmefØring. Autentisk hel- og halvsutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. Kapitel 2. Ornamentale toner. Kapitel 3. Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schulz' » Lieder im Volkston« . Kapitel 4. Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. Kapitel 5. Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. dominant - kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Foreløbigt om mol-dominanten i mol. Kapitel 6. Om udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. Kapitel 7. Spændingsdissonerende akkorder. Dominant-septimakkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. Kapitel 8. Betoningsdissonerende akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominantkvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. Kapitel 9. Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten. Dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) - samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. Kapitel 10. Stedfortræ derakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. Kapitel 11. Oversigt over kadencer og vendinger med hidtil gennemgåede akkorder. Kapitel 12. Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. Kapitel 13. Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. Kapitel 14. Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonicaforlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Kapitel 15. Subdominantparallel i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. Kapitel 16. Mere om modulation til nætbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Kapitel 17. Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræ der i dur. Kapitel 18. Dur-subdominant i mol og den melodiske mol-kadence. Kapitel 19. Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord og altereret dominantdominant. Kapitel 20 (Epilog). Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. Se også bogen Harmonilære H1 som forhandles på hos os Af Finn Høffding

DKK 402.00
1

Havgus Og Krymmel - Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem

Højskolesangbogens Melodibog 11. udgave (den gamle)

Højskolesangbogens Melodibog 11. udgave (den gamle)

Denne udgivelse er den 18. udgave. Ved udgivelsen af den 10. udgave af HØJSKOLESANGBOGENS MELODIBOG er der arbejdet ud fra en målsætning om, at Melodibogen skal være brugervenlig og enkel at gå til - også for mindre øvede pianister - og at akkompagnementet skal virke befordrende og inspirerende for fællessangen. Mange af klaverudsættelserne er de originale i den udstrækning, de har foreligget, men vi har arbejdet ud fra følgende overordnede principper og ideer: Alla breve Vi ved, at fællessangstempi i de enkelte sange er steget betydeligt i årenes løb. Vi har derfor i mange tilfælde valgt at notere sangene i en alla breve fornemmelse. Dermed har vi også bevidst bevæget os væk fra den traditionelle 4-stemmige homofone koralstil og i stedet lavet overbindinger i understemmerne, hvor dette måtte give mening. På den måde har klaversatserne forhåbentlig fået en mere naturlig strøm til hjælp for sangerne. Notationsmæssigt har vi valgt at forlade den traditionelle 4-stemmige koralstil, hvor man til enhver tid finder sopran og alt i højre hånd og tenor og bas i venstre. Vi har valgt at vise ret præcist, hvilke toner der spilles i henholdsvis højre og venstre hånd. Denne notationsform går naturligvis ud over stemmeføringsoverblikket, men er forhåbentlig til hjælp for den enkelte pianist. Tonearter Ligesom det var tilfældet i 17. udgave af Højskolesangbogen, har vi måtte bøje os for, at danskerne har sværere ved at synge de høje toner, end de havde tidligere. Vi har derfor transponeret en del satser ned, hvilket i nogle tilfælde har medført akkordomlægninger for at få satsen til at klinge tilfredsstillende. Vi har desuden forsøgt at undgå tonearter med for mange faste fortegn. Rytmisk notation I sagens natur er der langt flere såkaldt "rytmiske" satser i denne udgave end tidligere. Det er altid problematisk at konstruere en klaversats, der til fulde lever op til den feeling og autenticitet, man kender. Også i disse satser er brugervenligheden prioriteret højt, og det er da op til den enkelte at "fylde på" efter eget ønske. Becifringer Alle satser er i denne bog udstyret med becifringer. De følger, med få undtagelser, de becifringer man finder i Højskolesangbogen. Becifringerne er rettet ind, så de følger de gængse normer, man benytter sig af også uden for Danmark. Største ændring er betegnelsen for tonen h. Vi har valgt at erstatte betegnelsen med b, således som det kendes mange andre steder fra.I mange salmer og øvrige danske sange er der gjort hyppigt brug af akkorden kendt som den ufuldkomne dominant. Den er svær at gengive i becifringssproget. Vi har valgt at betegne den som en dim-akkord med terts i bassen.

DKK 467.00
1

Spring Ud I Musikken 1

Harmonilære H 1

Harmonilære H 1

Her bliver du ført grundigt ind i musikkens teori af Finn Høffding. Se om alle kapitlerne her Læs om bogen indhold herunder. En bog der fører dig grundigt ind musikkens teori. Indhold I Til A-delens kapitel 1 Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvslutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. II Til A-delens kapitel 2 Ornamentale toner. Firestemmige udsættelse. III Til A-delens kapitel 3 Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schultz' »Lieder im Volkston«. IV Til A-delens kapitel 4 Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. V Til A-delens kapitel 5 Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Foreløbigt om dominant-kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Moldominanten i mol. VI Til A-delens kapitel 6 Udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. VII Til A-delens kapitel 7 Spændingsdissonerede akkorder. Dominantseptim-akkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. VIII Til A-delens kapitel 8 Betoningsdissonerede akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominant-kvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendingskvartsekstakkord. Forudholdets opløsning i modsætning til spændingsdissonansens udløsning. Dobbelt og tredobbelt forudhold for subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. IX Til A-delens kapitel 9 Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten, dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. X Til A-delens kapitel 10 Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. XI Til A-delens kapitel 11 Oversigt over kedencer og vendinger med hidtil gennemgående akkorder.4-taktsperioder til transponering. XII Til A-delens kapitel 12 Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. XIII Til A-delens kapitel 13 Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. XIV Til A-delens kapitel 14 Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonica-forlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Rekapitulation. XV Til A-delens kapitel 15 Subdominantparalle1 i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. XVI Til A-delens kapitel 16 Mere om modulation til nærtbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Nærtbeslægtede tonearter. XVII Til A-delens kapitel 17 Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur. XVIII Til A-delens kapitel 18 Dursubdominant i mol og den melodiske molkadence. XIX Til A-delens kapitel 19 Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord, altereret dominant-dominant. Kadencer, vendinger og en-harmoniske modulationer, beregnet til transponering. Se A-del side 220. XX Til A-delens kapitel 20 (Epilog) Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. (Findes kun i A-delen). Se også bogen Harmonilære A1 som forhandles her på siden. Af Finn Høffding

DKK 351.00
1

Erling Lindgren: 10 Forårssange +1 (SATB)

Havgus Og Krymmel (SA) - Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem

Havgus Og Krymmel (SA) - Jonathan Kroner Ingvald & Marie Priem

I arrangementer for 2-stemmigt børne- og juniorkor Musik af Jonathan Kroner Ingvald Tekst og tegninger af Marie Priem   Havgus og krymmel er en fantastisk samling sange, der kan synges dag og nat - og året rundt. Marie Priem og Jonathan Kroner Ingvald har sat ord og toner til en række af dagens og livets helt centrale øjeblikke: dåb, sengetid, jul, vejret, fis og ballade ...   Indhold Alting knager og knirker En masse om en kasse Kattehattenat og Nattehattekat Min hvislende hviskende blæsevejrssang Mit gamle gevir (Julesang) Nattens Melodi De fire brune bjørne og de fire hvide ørne Til min ven Verden er stor Vi gav dig et navn (Dåbssang) Visse vasse Solhvervssang (Kanon)   Sangene i Havgus og krymmel henvender sig til børnekor og juniorkor. Fælles for sangene er, at de spejler livet i børnehøjde på en fantasifuld, poetisk og sansende måde, med stor kærlighed til naturen og fælleskabet. Musik danner og udvikler børn til hele mennesker. Når børn synger i kor, knyttes de sammen i et fællesskab af oplevelser, som rummer hele deres liv. Der er stor billedrigdom i teksterne, der smelter sammen med stemningsfulde og smukke melodier. Det er sange, der sanser naturen, så man næsten kan dufte og mærke den. Sange, man kan kravle ind i og gemme sig i. Sange, der beroliger og giver tryghed. Sange, der vrøvler på skønneste vis. Sange, der fører os steder hen, vi ikke vidste fandtes, og hvor alt kan lade sig gøre. Det er en stor gave at åbne et barns sanser gennem gode sange og tekster - at skabe et sjæleligt frirum, som danner os og bor i os hele livet! (Pia Boysen)   Sangene kan også med fordel synges enstemmigt. Havgus og krymmel foreligger desuden som billedbog med sangene gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst (WH32988).

DKK 99.00
1

Lær at spille Saxofon 2 - Med alverdens melodier og improvisation

Lær at spille Saxofon 2 - Med alverdens melodier og improvisation

Danmarks bedste og mest populære saxofonskole både til Eb- og Bb-Saxofon. Inkl. 2 vellydende CD'er med øvelser og Play-along. Bind 2 i serien. "Lær at spille saxofon 2 - med alverdens melodier & improvisation" er en utrolig lækker og vellydende bog og CD der følger op på en af de bedst sælgende saxofonskoler; Lær at spille saxofon 1. Den henvender sig til dig, som har lært elementære teknikker, noder og toner på saxofonen eller som har været igennem Lær at spille saxofon 1 og gerne vil videre med dit saxofonspil. Bogen, med sin praktiske spiralryg og lækkert layout, starter med en 2 siders grebstabel der viser dig hvordan du tager tonerne på saxofonen lige fra det dybe Bb og helt op til det dobbelthøje "F" over systemet. Du lærer altså at mestre hele registeret på saxofonen. Derefter kommer del 1 som indeholder melodier fra alverdens lande samt kompositioner af de to forfattere Hans Ulrik og Jens Hartmann. Mange af de kendte melodier bringes i nye arrangementer - heriblandt flere som duetter. I forlængelse af første bog introduceres nye musikalske begreber og skalaer. Alle melodier er becifrede, så læreren kan akkompagnere både Eb- og Bb-saxofon. I bogens anden del 2 er der originalkompositioner af bogens forfattere. Melodierne her introducerer dig for improvisation med udgangspunkt i dur/mol pentaton, blues- og kirketonale skalaer. Til hver lytteversion på de tilhørende CD'er spilles tema efterfulgt af en saxofonsolo ud fra pågældende skala og med udgangspunkt i øvelser anvist i bogen. Alle soli er desuden transskriberet. Denne her saxofonskole bliver for alvor til musik ved de to medfølgende CD'er til både Eb- og Bb-saxofon. Først præsenteres hvert melodi med saxofon. Bagefter følger en version uden saxofon efter play-along princippet hvor det er dig som er solisten. Der er tale om nogle meget vellydende indspilninger med en forrygende kvartet der består af: Hans Ulrik: Tenor- og altsaxofon Lars Jansson: Piano Thomas Fonnesbæk: Kontrabas Paul Svanberg: Trommer Det er to garvede musikere og undervisere der står bag Lær at spille saxofon 1 og "Lær at spille saxofon 2". Hans Ulrik (f. 1965) er saxofonist og komponist. Studier ved Berklee College of Music. Underviser ved landets rytmiske konservatorier, turneret i Danmark og udlandet og har udgivet en række cd'er med egen musik. Jens Hartmann (f. 1973) er saxofonist og underviser. Uddannet folkeskolelærer og cand.mag. i musik. Studier ved Berklee College of Music. Har gennem flere år undervist på musikskole og i gymnasieskolen. Indholdsfortegnelse DEL 1 - Alverdens melodier Grøn er vårens hæk Katiusha Romance d'amour (DUET) Scotland the Brave Milord La Cucaracha O, solo mio Ack, Värmland, du sköna (DUET) Vem kan segla Solveigs sang Samba de verao / Summer Samba Det var engang When I'm Sixty Four (DUET) Down by the Riverside (DUET) Libertango Jesus! Frelser og befrier The Wedding Symfoni nr. 40, g-mol Take your Time Dansk sommer Greensleeves (DUET) Vindarna Sucka uti skogarna Jag vet en dejlig rosa Ungarnsk dansk nr. 5 Purim Nuggin Les feuilles mortes / Autumn Leaves   DEL 2 - Improvisation Ballad for my friend Den blå tone Jonisk Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Æolisk More Human DEL 3 - Klaver til de indspillede melodier Ballad for my friend Den blå tone Jonisk Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Æolisk More Human

DKK 299.00
1

Hjemme Hos Mig - Jakob Fester

Hjemme Hos Mig - Jakob Fester

13 firhændige klaverstykker for elev og lærer I denne bog kan du komme på besøg hjemme hos mig! Vi starter med at ringe på klokken ved hoveddøren. Så skal vi ind i legestuen, ned ad kældertrappen og gå rundt i den kulsorte kælder. Bagefter skal vi ud i værkstedet og slå søm i og forbi kompostbunken, hvor ormene kravler rundt inde i jorden. Vi sætter os lidt på terrassen og så skal vi ind i klaverstuen og spille op og ned ad tangenterne. Vi skal også op ad lofttrappen og se, om vi tør være på loftet, hvor jeg engang har set et spøgelse. På badeværelset ser vi på vores klaverhænder i spejlet, inden vi tager en lur i soveværelset. Til allersidst sniger vi os listigt og ubemærket ud af husets bagdør så stille, vi overhovedet kan, så der slet ikke er nogen der opdager, at vi smutter! HJEMME HOS MIG indeholder 13 korte klaverstykker med lærerakkompagnement. De er alle nemme at spille fra bladet og træner hver en speciel rytme: Punktering, triol, pause osv. Stykkerne er velegnede til begyndere, men kan også bruges som læse- og transponeringsøvelser for mellemstadie-elever. LYT TIL MUSIKKEN HER Jakob Fester byder indenfor i "Hjemme hos mig" og det er så sjovt at besøge Jakob, at der stensikkert bliver fuldt hus! "Hjemme hos mig" er en vidunderlig spillebog. Den er så lærerig og så hyggelig, at den helt naturligt vil finde plads alle steder, hvor der bliver spillet på sorte og hvide tangenter! Jeg ønsker held og lykke med "Hjemme hos mig" og er sikker på, at det bliver en: RIGTIG GOD FORNØJELSE! Anne Øland Fra forordet Alle stykkerne i denne samling er skrevet inden for rammerne, at de 1) kun indeholder én og samme femtonige position i begge hænder hos eleven samt, at de 2) alle arbejder med en bestemt rytmefigur. Bogen har to målgrupper. For begyndere udgør samlingen egentlige stykker, som eleven kan gå hjem og øve sig på. For mellemstadie-elever er stykkerne gode læseøvelser uden positionsskift, hvilket giver overskud til at træne den helt rigtige håndstilling, dynamik, anslag osv. og kan være et sjovt og inspirerende indslag i klavertimen. Rytmerne varierer noget i sværhedsgrad, men bør alle trænes og indøves før start for at sikre succesen, f.eks. ved at banke stykket på klaverlåget. Desuden er det en god ide at indarbejde en sikker position ved at anslå og holde alle toner i begge hænder samtidigt og kraftigt - med vægt på samtlige fingre. Jeg vil opfordre til at lege med stykkerne så meget som muligt. Elevstemmen kan spilles med én eller to hænder i forskellige oktaver på klaveret, mens akkompagnementet klinger bedst, som det er noteret. I stykket "Kælderen" foreslår jeg, at eleven spiller "helt nede i mørket" fra den dybeste tangent, ormene i "Kompostbunken" også i en dyb oktav, mens spøgelserne på loftet er mest uhyggelige på klaverets lyseste tangenter, "oppe under taget". Mange af stykkerne kan endvidere transponeres til andre tonearter, specielt i "Klaverstuen" har jeg haft succes med dette. Prøv at eksperimentere med tempo, dynamik, artikulation osv. Jeg har med vilje ikke noteret mere, end jeg syntes var højst nødvendigt, for i stedet at åbne for leg med alle disse elementer.

DKK 145.00
1

Kogebog For Sangskrivere - Annette Bjergfeldt

Kogebog For Sangskrivere - Annette Bjergfeldt

Af Annette Bjergfeldt. En ny inspirationsbog for sangskrivere på alle niveauer. Beskrivelse: - en ny inspirationsbog for sangskrivere på alle niveauer. Kogebog for sangskrivere er først og fremmest tænkt som friskpillet og smørdampet inspiration til sangskrivere på alle niveauer - en varmblodig opfordring til at stå ved vore egne dampende ord og toner, uanset tidens tern. En inspirationsbog til alle der gerne vil skrive sange - om den susende glæde ved at skabe noget ud af ingenting - spækket med konstruktive og usædvanlige ideer til hvad man gør når man er gået i stå, aldrig er kommet i gang eller ganske enkelt keder sig over at høre sine sange køre i samme rille. Forfatteren, den Grammy-nominerede sangskriver og sangerinde Annette Bjergfeldt har prøvet lidt af hvert på den musikalske scene - fra at turnere overalt på store festivaler og klubber i USA. Annette har vundet ÅRETS P4 PRIS 2004, skriver sange til udenlandske navne og udgiver plader på eget selskab. Anmelderne skrev: "Det er skrevet med en varme og charme af en bund-solid sangskriver, hvis kærlighed til sangskrivningen smitter gennem denne bog - man får lyst" Tina Dickow, GAFFA, 05-09-2005 "Kogebog for sangskrivere giver nye talenter mulighed for at kigge en garvet sangskriver over skulderen. Og jeg må da indrømme at jeg også lige selv skal ind for at tjekke om der skulle være et par fif at hente. God fornøjelse!" Steffen Brandt, sanger "Jeg har skrevet alverdens slags sange i tredive år nu. Alligevel kan jeg ikke komme i tanke om én eneste sangskrivervinkel, Annette Bjergfeldt ikke får vendt med sin skrappe forårsspade i denne bog - imponerende!" Allan Olsen, sanger  Læs hele Tina Dickows gode anmeldelse herunder: Af / Tina Dickow ”Sådan skriver man et hit!” plejer at være indgangsvinklen i bøger om sangskrivning. Jeg har selv været på adskillige kurser, hvor man har forsøgt at undervise i formlen på den perfekte sang: dvs det perfekte radio-hit. Og intet er mere dræbende for kreativiteten... Annette Bjergfeldts ”Kogebog For Sangskrivere – Grovhakket Inspiration” går helt uden om formlen for stramt skårne pop-perler og er istedet en fin og tankevækkende opfordring til at kaste sig åbent ud i sangskrivningen, skrue op for sanserne, forelske sig i verden og ikke lade perfektionisme og tvivl stå i vejen. Det er større end ”den gode sang” - det er et billede på at leve som sangskriver og opleve som sangskriver, være opmærksom på sine omgivelser og bestræbe sig på at udtrykke dem, så de bliver interessante og brugbare for andre, og undervejs falder gode pointer, som ikke bare er relevante i sangskrivningen, men i alt, hvad man finder på at foretage sig i livet. Bogen falder i tre dele, alle med meget korte, præcise afsnit. Første afsnit præsenterer idéer til, hvordan man kommer i gang, og hvor man finder inspiration. Dernæst lidt om rammen omkring en sang og vinklen, der kan gøre banale emner interessante og gøre sange om ens egne følelser vedkommende for andre: ”personlige i stedet for private”. Så følger et spændende afsnit om sanselighed; om at forelske sig i detaljer og gøre sit sprog levende og legende med forslag til, hvordan man kan åbne for sluserne, og første del slutter med et mere teknisk afsnit om ordlyde, sprog-rytme, rim og opbygningen af en sang samt et afsnit om ideer til komposition; for eksempel at stemme guitaren om og at skrive sammen med andre. Anden del af bogen handler om at komme ud over sin egen perfektionisme, ikke spænde ben for sine egne idéer og ikke stille urimelige krav til sig selv og sangene. Igen med flere konkrete idéer til arbejdsformer, der kan løse de mentale knuder op. Tredje del om at rejse med sin musik kan måske virke lidt uvedkommende for mange spirende sangskrivere, men er et fint forsøg på at vise, at der er andre måder at leve og rejse med sin musik end rockstar-modellen. Til allersidst et lille afsnit om at udgive sin egen musik på eget selskab. Bogen kommer vidt omkring. Der bliver kastet hundredvis af bolde i luften, flere end man kan gribe, men forskellige idéer vil helt sikkert inspirere forskellige folk. Der er noget for alle. Det er skrevet med en varme og charme af en bund-solid sangskriver, hvis kærlighed til sangskrivningen smitter gennem denne bog - man får lyst. Det er ikke en bog for kynikere, der vil vide, hvordan man skærer en sang til P3. Det er en bog for nysgerrige sjæle, der vil i gang med at skrive, finde troen på det og inspireres.    

DKK 169.00
1